Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Præsten har ordet

 

Min tid som praktikant i Hornbæk

Man kan roligt sige, at 2020 har været et usædvanligt år. For mange har det mest været usædvanligt til den ærgerlige side, og jeg nød da heller ikke den streamede undervisning i foråret. Til gengæld blev jeg også cand.theol. i juni, så da jeg startede på pastoralseminariet, var mit personlige 2020 nogenlunde neutralt. Hvordan ville det så ændre sig i efteråret? Jeg skulle jo ikke bare væk fra universitetets akademiske ramme. Jeg skulle sågar også væk fra den teologiske kompetence og ud i praktik til en menighed, hvor folk har alle mulige andre kompetencer.

Det startede meget godt inden det var begyndt. Jeg skulle egentligt have været i praktik i Slagelse, men et afbud betød, at turen i stedet gik til Hornbæk. Nordsjællandske rammer; så bliver det ikke bedre. Tilmed blev jeg modtaget af glade mennesker. Der er tydeligt en god og afslappet stemning blandt de ansatte, og det skaber et rum, hvor det er behageligt at være som praktikant. Hvilket jo var meget heldigt, da Bodil i første praktikperiode tog på ferie efter den første af to uger. Det var selvfølgelig en ferie hun havde planlagt, inden hun pludseligt måtte tage imod en praktikant. Lizette tog da også uproblematisk over, og det har været en fornøjelse at følge begge præster.

Men sådan et sogn har jo et menighedsråd, og det er ikke mange positive historier man får om dem, når man læser teologi. Det skyldes så åbenbart en mangel på historier fra Hornbæk, for det bedste ord til at beskrive menighedsrådet lader til at være: velfungerende. Mit bud på, hvorfor stemningen er så god i Hornbæk, ville det være, at I har plads til hinanden og respekt for hinandens faglighed. Og bliv ved med at have det, for intet ødelægger stemningen og samarbejdet så hurtigt territoriekampe.

Af praktikant Lucas Antonio Madsen