Præsten har ordet

Kender du den livsens kilde? (Citat fra Den danske salmebog nr. 596)
 
Somme tider begynder Jesus en af sine lignelsen med spørgsmålet: ”Hvad skal vi sammenligne Guds rige med? ” Og så følger en lille fortælling om en rig mand, om en konge, om en far osv. For når man skal sammenligne noget, man egentlig ikke ved så meget konkret om, må man ty til kendte billeder fra det kendte liv. Det er en teknik, Jesus bruger meget i evangelierne.
Den teknik kunne vi også bruge og spørge: ”Hvad skal vi sammenligne kirken med? Ikke at vi ikke kender den. Det gør jo de fleste af os. Men hvordan tænker man i grunden om kirken? Findes der nogle sammenligninger, som man kan have glæde af, når vi taler om den?
Jeg har ladet mig fortælle, at man i Australien ikke holder får i indhegninger. Man finder kilderne med vand og viser fårene hen til kilderne, så de kan få slukket deres tørst. De finder snart selv ud af ikke at bevæge sig så langt fra kilderne, at de ikke kan finde tilbage. Der er derfor ingen grund til indhegninger.
Man kunne tale om kirken som en kilde. En kilde er et sted, hvor man kan søge hen for at få slukket sin tørst. I kirken er det naturligvis den åndelige tørst, der er tale om. Faktisk omtaler Jesus flere gange dem, der hører guds ord som får. Ikke som dumme, brægende får, men som de får, der hører hyrdens røst og lader sig føre til livets kilde. Som de kloge får i Australien, der holder sig i nærheden af kilden med det friske vand, der skal til for at de kan overleve.
I kirken hegner vi ikke folk inde. Kilden i kirken er der, den springer hele tiden. Det betyder, at man altid kan finde den, når man føler tørst efter Guds ord. Når man har været til gudstjeneste og går ud igen, går man med en smule brød og vin i kroppen, der ikke synes af så meget, og som ikke mætter ens fysiske sult og tørst, men som mætter en åndeligt. Gennem det lille brød og vinen får vi del i alt, hvad Jesus var og er, og man mindes om, at opgaven i ens liv er at gøre, hvad vi kan her, hvor vi nu er, tro på Gud og takke ham for det hele.
Vandet, der øses over dåbsbarnets hoved, ser ud af så lidt, men det er kildevand, fordi det ledsages af ordet om, at Gud er med det menneske og altid vil være en kilde til liv, ja endog til evigt liv. Så kirken er den kilde, som det er klogt at holde sig i nærheden af, hvis man ikke blot vil overleve, men virkelig leve, også på det åndelige område.
Sognepræst Bodil Olesen