Om fotografering i kirken under gudstjenester og kirkelige handlinger

Hvad er vigtigst når man kommer i kirke til en kirkelig handling – at deltage fuldt ud i gudstjenesten/ vielsen/dåben eller at få taget en masse billeder? Menighedsråd og præster synes, at begge dele er vigtige. 

Som bekendt har Hornbæk menighedsråd besluttet ikke at tillade fotografering ved gudstjenester og kirkelige handlinger – men gerne bagefter.

Det giver mere arbejdsro og koncentration blandt både deltagerne og dem, der er på arbejde, hvis man fokuserer på den højtidelige handling i kirken. Så kan man bagefter koncentrere sig fuldt ud om at tage nogle rigtig gode billeder med de rigtige personer på til familiealbummet eller hvor man ønsker at vise dem frem. Man kan også sagtens bede præsterne stille op, hvis man ønsker det.

Endvidere skal enhver kunne gå i kirke, til gudstjenester og kirkelige handlinger, uden at løbe en risiko for uafvidende at ende som foto på ”Facebook” eller andre sociale medier.

 

 

 

 

Ophavsret: